0

Udlejning

Vi er altid klar på at strikke et spændende arrangement sammen for dig og dit firma. Vores stemningsfulde rammer kan rumme alt fra møder, messer og events til fejringen af store som små festlige lejligheder!

Begge vores huse – Slagelse Musikhus og Badeanstalten – kan lejes til møder, foredrag, konferencer, fester m.m. Vi ligger centralt i Slagelse by, tæt på offentlig transport og overnatningsmuligheder.

Husene er også ideelle til erhvervsarrangementer. Vi sørger naturligvis for forplejning og hjælper gerne med at sammensætte unikke oplevelsesdage for dig og dine kollegaer.

En oplagt idé kunne være at forkæle kunder eller medarbejdere med en særlig koncertoplevelse. Dette kan kombineres med spisning i forbindelse med en af de mange koncerter, vi afholder i huset.

Musikhuset har som standard 408 siddepladser i biografopstilling, men kan også omdannes til en venue med plads til 700 stående gæster samt 84 siddende. Derudover tilbyder vi fleksible bordopstillinger – langborde, runde borde eller lignende – som er ideelle til særlige arrangementer eller events med spisning.

Vi har også flere mindre rum, der er velegnede til gruppearbejde i forbindelse med møder. Disse rum er udstyret med skærme og projektorer. I den store sal kan der ligeledes opsættes projektor. Musikhusets foyer er lys og indbydende med stort lysindfald, bar, sofaer, stole og borde. Den kan også bruges til forskellige arrangementer og har mulighed for at opstille en lille scene.

Badeanstalten, Musikhusets nabo, er en mindre og stemningsfuld sal med plads til 100 gæster ved caféborde eller 250 stående. Salen kan også indrettes med lange borde, hvilket giver plads til op til 90 gæster. Badeanstalten har desuden bar, scene og projektor.

Både Musikhuset og Badeanstalten råder over eget AV-udstyr til op til 200 personer og har professionelle teknikere tilknyttet, hvis der er behov for assistance.

Tilgængelighed

Både Slagelse Musikhus og Badeanstalten har god tilgængelighed for handicappede. Der er adgang i terrænniveau og handicaptoiletter til rådighed.

 

Kontakt for udlejning

Vil du leje Musikhuset eller Badeanstalten? Ring til os på tlf. 5850 1070 eller skriv en mail på musikhuset@slagelsemusikhus.dk. Vi hjælper dig gerne med at finde den rette løsning og giver et godt tilbud.

 

Kan jeg leje Musikhuset/Badeanstalten?

Ja! Begge steder kan lejes til fester, møder, konferencer m.m. Vi sørger også for forplejning, så du kan fokusere på dit arrangement.

Kontakt os på +45 5850 1070 eller skriv en mail til musikhuset@slagelsemusikhus.dk for at høre mere.

 

Hvordan med offentlig transport?

Musikhuset og Badeanstalten ligger kun 150 meter fra Slagelse Station. Stationen har både by- og regionalbusser, og der er direkte togforbindelser mellem Slagelse & København samt Slagelse & Odense med afgange cirka hver halve time.

 

Hvor kan jeg parkere?

  • Musikhusets hovedindgang vender ud mod p-pladsen i Træskogården.
  • Badeanstalten har sin hovedindgang ud mod Sdr. Stationsvej.
  • Der er 2 handicapparkeringspladser i Træskogården uden for Musikhuset og Badeanstalten, samt 1 handicapplads tæt på Musikhusets hovedindgang.
  • Bemærk, at fra p-pladserne ved Moviehouse skal der krydses 2 kantsten for at nå frem til Musikhuset og Badeanstalten.

 

Øvrig parkering:

  • Parkering er også mulig ved VestsjællandsCentret, som ligger blot 3 minutters gang fra Musikhuset.

 

Spisning & overnatning

I Slagelse by kan du spise lækkert, sundt og spændende på vores mange forskellige caféer og restauranter på de hyggelige torve rundt omkring i byen. Alle sammen ligger i gåafstand fra både Musikhuset og Badeanstalten.

I Slagelse er der ligeledes flere muligheder for overnatning. Vi kan anbefale Hotel Lillevang, der ligger 2 km. fra Musikhuset.

 

Information


+45 5850 1070

Sdr. Stationsvej 3-5, 4200 Slagelse
 

Musikhusets kontor – åbningstider:

Tirsdag: 13-16

Torsdag: 13-16

Ledsagerkort:

Ved gyldigt ledsagerkort og ønske om køb af ledsagerbilletter kontaktes Billetten på:
+45 7020 2096

Info om gavekort og billetter:
klik her

FaQ:
klik her

Praktiske oplysninger

TIDPUNKT

(Dørene åbner en time før koncerten)