Vi byder traditionen tro indenfor til en hyggelig eftermiddag fyldt med masser af dejlig musik i samarbejde med Dansk Solistforbund.
Arrangementet finder sted i Slagelse Musikhus’ foyer, hvor udvalgte dygtige solister og musikere underholder.
Der er gratis adgang til dette event, så der er absolut ingen undskyldning for ikke at forkæle sig selv med god musik.
Der er som altid kaffe på kanden og skøn stemning omkring de opsatte caféborde og stole.
Vi glæder os til at se dig.
Lars Oluf Larsen – GYLDNE SANGE
Jeg hedder Lars Oluf Larsen og er skuespiller, sanger og musiker.
Mit program består af nogle af mine yndlingssange fra det 20. århundrede. Fra Carl Nielsen over Kai Normann-Andersen til Benny Andersen. Jeg synger og akkompagnerer mig selv på klaver.