0
06/12
2025

SÆRLIG INFO

Dato: 06/12/2025 kl: 18:00
(Dørene åbner en halv time før)
Sted: musikhuset
Info: Unumr. siddepladser
Se mere

Lidt om eventet

Vil du med til årets hyggeligste familiefest i metallens tegn?

Så kan du både som privatperson eller firma tilmelde dig Slag-Town Slays Julefrokost den 6. december 2025!

 

Slag-Town Slays inviterer til årets mest kompromisløse julefrokost – en aften fyldt med rablende metal, skarpt stand-up, livlige DJ’s og selvfølgelig lækker julemad og gode bartilbud, når vi slår dørene op til Slagelse Musikhus den 6. december 2025.

Du vælger selv, hvordan du vil være med

💀 Julefrokostbillet – 550 kr. + gebyr
Adgang fra kl. 17.30 til julebuffet, stand-up med Rasmus Krøyer, koncerter med De Frigjorte og Red Warszawa samt DJ’s hele aftenen.

💀 Koncertbillet – 250 kr. + gebyr
Adgang fra kl. 21.00 til De Frigjorte, Red Warszawa og DJ’s.

Festen slutter kl. 01.00.

Program

  • 17.30: Dørene åbner for julefrokostgæster – DJ spiller undervejs

  • 18.00: Julebuffet serveres med stand-up undervejs

  • 21.00: Dørene åbner til koncert med De Frigjorte og Red Warszawa

  • 01.00: Tak for i aften

 

Aftenens line-up

Rasmus Krøyer
Rasmus Krøyer debuterede med stand-up i efteråret 2020 og har siden været en fast del af open mic-scenen. Han har udviklet en stil præget af god timing og punchlines leveret med nærvær og indlevelse. Rasmus er historiefortæller med en forkærlighed for private anekdoter, der ofte udvikler sig til absurd overtænkte situationer, som publikum finder øjeblikkeligt morsomme.

Red Warszawa – “Dorthe med hesten” tour
Review: Jeg tror jeg downloadede den forkerte version af Borte med blæsten, fooorrr… Der plejer ikke at være så mange udpenslede hestescener i denne klassiker fra 1939. Den var også i farver og så foregik den i Ikast. De talte dansk og der var dårligt vejr. Skuespilleren hed Dorthe, og jeg skal love for at hun var god til landbrug. Jeg har set filmen før i 1975, så tror der er tale om et såkaldt re-make!

Ser mest af alt denne udgivelse som et indslag til Guinness Rekordbog i sektionen “største fremmed-objekter i menneskekroppen”, men det er også spændende og lærerigt. Det store kærlighedsdrama i filmen er dog bi-beholdt mellem Dorthe og hesten Jonas.

Har ikke kunne finde film-titlen på IMDB, så har måtte skrive anmeldelsen her…

  • Spilletid: 90 min

  • Soundtrack: med sange fra Red Warszawa, Grusom Durum, Pimp din penis og Holmekollen Holocaust

  • Stil: Drama, expo, hardcore, natur

  • Min rating: 5.8/10

De Frigjorte
Det danske rockband De Frigjorte vender tilbage til Slag-Town Slays Julefrokost 2025.
Musikken er stadig dansksproget guitarrock, som det lød før mor blev til far, og nogen havde hørt om samtykkeerklæringer eller MitID.

Sange som “Uha, Ulla”, “Polen”, “Som om det ikke var slemt nok” og “Let dig” har modtaget masser af airplay i både danske radioer og netradioer, og bandet har de sidste to år slået sig fast som et navn, der altid er værd at tjekke ud live.

Anmeldercitater:

  • “Essensen af dansk rock” – Vesterbro Rock Radio

  • “De er svære ikke at holde af” – GAFFA

  • “Gedigen dansksproget guitarrock” – Karrierekanonen, P6 Beat

  • “Månedens Band” – TAK ROCK / Royal Beer

Vi glæder os til at se jer til en julefrokost, hvor alting bliver lidt for meget – på den helt rigtige måde.

Her kan du finde mere info.

 

Information


+45 5850 1070

Sdr. Stationsvej 3-5, 4200 Slagelse
 

Musikhusets kontor – åbningstider:

Tirsdag: 13-16

Torsdag: 13-16

Ledsagerkort:

Ved gyldigt ledsagerkort og ønske om køb af ledsagerbilletter kontaktes Billetten på:
+45 7020 2096

Info om gavekort og billetter:
klik her

FaQ:
klik her

Praktiske oplysninger

TIDPUNKT

Dato: 18:00
Kl: 18:00
(Dørene åbner en time før koncerten)
Sted: SLAGELSE MUSIKHUS
STATUS: Køb Billet