0
25/09
2026

SÆRLIG INFO

Dato: 25/09/2026 kl: 18:00
(Dørene åbner 17:30)
Sted: musikhuset
Info: Unumr. siddepladser

Lidt om eventet

Sct. Michaels Nat 2026: Made in Slagelse JAM

Fredag den 25. september inviterer Slagelse Musikhus til en særlig udgave af Jam som en del af Sct. Michaels Nat 2026.

Under tagget Made in Slagelse, som vi stolt har præsenteret ved kulturnatten gennem mange år, sætter vi fokus på noget af det sejeste, vi har i byen: de lokale musikere, talenter og musikfællesskaber. Denne aften forvandler vi derfor jam til en stor musikalsk fejring af alt det, der spirer, gror og lever i Slagelses musikliv.

Konceptet er det velkendte jam (som vi normalt afholder på Badeanstalten første onsdag i måneden – i sæsonen), men denne gang med ekstra god tid, mere plads, større produktion og endnu flere muligheder for at komme på scenen.

Jamvært Albert guider aftenen sikkert gennem musik, quizzer og fællesskab, mens husbandet står klar til at bakke op om dem, der har lyst til at spille.

Så uanset om du er solist, spiller i band eller bare gerne vil prøve kræfter med den store scene i Slagelse Musikhus, er du mere end velkommen. Scenen er åben, og publikum er klar. Man må som altid spille 2 numre hver – vi hænger en liste op på aftenen, som du kan skrive dig på, hvis du vil spille.

I løbet af aftenen afholder vi hele to musikquizzer med præmier på højkant, og som altid er der plads til både musiknørder, førstegangsoptrædende og dem, der bare vil nyde stemningen.

Program

17:30 Dørene åbner og man spiser sin medbragte mad ved bordene (drikkevarer købes i baren)
18:00 Husbandet åbner scenen og jam er åben
19:30 Musikquiz #1
20:30 Musikquiz #2
21:45 Fællessang
22:00
Tak for i aften

Som altid:

🍽️ Fællesspisning ved bordene i salen og foyeren med eget medbragt mad
🍻 Drikkevarer må ikke medbringes, men købes i baren, som naturligvis har gode JAM-priser hele aftenen
🎤 Åben scene for alle
🎶 Husbandet står klar til at spille med
🏆 Musikquizzer med præmier

Sct. Michaels Nat i Slagelse

Sct. Michaels Nat er byens årlige kulturnat, hvor kulturaktører over hele Slagelse åbner dørene for oplevelser, fællesskab og aktiviteter.

Har du lyst til at bakke op om kulturnatten og det fælles initiativ, kan du købe et KulturNat-armbånd her på siden eller via kulturnat.dk. Overskuddet er med til at sikre, at Sct. Michaels Nat fortsat kan samle byen om kultur, kreativitet og gode oplevelser.

Vi glæder os til endnu en aften, hvor vi sammen viser, hvor meget musikliv der er Made In Slagelse 💙

Her kan du finde mere info.

Praktiske oplysninger

TIDPUNKT

Dato: 18:00
Kl: 18:00
(Dørene åbner en time før koncerten)
Sted: SLAGELSE MUSIKHUS
STATUS: Køb billet, Fri Entré

Information


musikhuset@slagelsemusikhus.dk


+45 5850 1070

Telefonen er åben:
man-tors: 10:00-16:00


Sdr. Stationsvej 3-5, 4200 Slagelse

Musikhusets kontor – åbningstider:
Tirsdag: 13-16
Torsdag: 13-16

Ledsagerkort:
Ved gyldigt ledsagerkort og ønske om køb af ledsagerbilletter kontaktes Billetten på:
+45 7020 2096

Info om gavekort og billetter:
klik her

FaQ:
klik her