Info:
Musikbanko i Musikhuset
Dørene åbner kl. 18.00 – spillet starter kl. 18:30
Først til mølle – så kom I god tid
Gratis entré – bankoplader købes for 15,- stk. i baren
Eventet finder sted i Musikhusets foyer
Musikbanko i Musikhuset – fællessang, grin og præmier!
DR har netop kåret de 100 bedste danske sange nogensinde med hjælp fra alle, der har stemt. Men hvor godt kender du dem egentlig? 🎶
Nu kan du teste din musikviden, når vi inviterer til Musikbanko i Slagelse Musikhus d. 19/8 med DR Top 100 som tema. Der er fri entré og først til mølle fra kl. 18:00. Vi spiller de største danske klassikere, krydrer aftenen med sjove spørgsmål og konkurrerer om fede præmier 🎶🎊🌟
Efter nogle succesfulde aftener, inviterer Musikhuset igen til musikbanko i foyeren. En aften med god stemning, bankoplader til 15 kroner, præmier på spil og billige priser i baren, hvor musikken og fællesskabet er i centrum – og så er der fri entré 
Musikbanko er en hyggelig og uformel bankooplevelse, hvor tallene er skiftet ud med genkendelige sange og syng-med-hits, som de fleste kan være med på. Aftenens værter er Albert og Selma, som mange vil kende fra Onsdagsjam på Badeanstalten, og de guider publikum sikkert og med humor gennem spillet. Her er der plads til grin, fællessang og små musikalske øjeblikke, hvor stemningen er mindst lige så vigtig som at råbe banko.
Arrangementet finder sted i Musikhusets foyer, som for anledningen forvandles til et socialt samlingspunkt i hjertet af Slagelse. Dørene åbner kl. 18.00, hvor gæsterne kan tage plads ved bordene, købe bankoplader i baren og nyde en aften med musik, nærvær og afslappet stemning. En bankoplade koster 15 kroner og købes på dagen.
Musikbanko er for venner, familier og kollegaer, der har lyst til at samles om musik og fælles oplevelser i uformelle rammer. Arrangementet markerer samtidig starten på et nyt tilbagevendende koncept i Musikhuset, hvor fællesskab og musik går hånd i hånd.