0
21/04
2026

SÆRLIG INFO

Dato: 21/04/2026 kl: 19:00
(Dørene åbner en time før)
Sted: badeanstalten
Info: Unumr. siddepladser
KØB BILLET

Lidt om eventet

Comedy på Baderen

Vi åbner dørene til et nyt kapitel af grin og god stemning, når vi præsenterer Comedy på Baderen, Slagelse Musikhus’ comedykoncept, hvor latteren skummer og stemningen bobler.

I de unikke, intime rammer på Badeanstalten inviterer vi til ægte stand-up-aftener, hvor publikum bades i jokes, musikalsk timing og uventede punchlines i stearinlysets skær. For få knaster kan du opleve tre af landets mest interessante komikere, både etablerede navne og morgendagens stjerner, der alle er klar til at levere deres bedste jokes. Altid en tirsdag – én gang om måneden i sæsonen.

Vi løfter løbende sløret for resten af de spændende stand-up komikere, der besøger ‘Comedy på Baderen’.


Aftenens line-up: Phillip Devantier, Anders Andresen og vært: Kaspar Herbst

Phillip Devantier er en af landets dygtigste firmakomikere med over 12 års erfaring.

Phillip skriver gerne målrettet materiale til sine jobs, så hvis han får nogle stikord om firmaet, konfirmanden, brudeparret, fødselaren, hvem end der er midtpunkt for arrangementet, vil han prøve så godt han kan, at flette det ind i sit materiale.

Phillip er en fremragende historiefortæller og han elsker at dele historier fra sin hverdag med sit publikum. Ofte omhandler hans historier scenarier der er let genkendelige for de fleste og derfor føler publikummet sig tit involveret i hans historier. Når Phillip optræder foregår det i et højt tempo og uden for mange bandeord. Da han er en dreng fra landet, har han ikke behov for at sige ordet ”fuck” hvis et enkelt blik i en joke, kan sige det samme. Phillip har erfaringer med at optræde for både store og små forsamlinger.

 

Anders Andresen er ikke født med et ar i panden formet som et lyn, eller vokset op blandt magiske dværge. Men på trods af en ikke særlig magisk opvækst, lever han i dag af at underholde og tryllebinde andre. Trylleri startede tidligt som en hobby, der langsomt udviklede sig til en levevej. Siden 2008 år har Anders optrådt professionelt til diverse privat- og firma arrangementer.

Når Anders optræder ved man aldrig hvad der kommer til at ske, men man kan forvente en ting – og det er at blive underholdt!

Han mixer tryl og comedy på en meget “nede på jorden” måde, så folk kommer til at grine og have det sjovt, men samtidig blive efterladt uden at forstå hvad der lige skete.

Så mangler du underholdning til dit arrangement, kan du roligt booke Anders. Det vil give dine gæster noget at snakke om resten af dagen og i lang tid efter.

 

Med sit frække smil og det konstante glimt i øjet er Kaspar Herbst den type, man aldrig helt ved, hvor man har. Han tager fat på alt fra små hverdagsting til dæmoniske robotstøvsugere og leverer det med en humor, der både er skarp, legende og lige på kanten. Han fører publikum langt ud i det dybe, men sørger altid for, at alle kommer sikkert – og højlydt grinende – tilbage i land. De fleste, i hvert fald.

Du har måske set Kaspar Herbst på Zulu Comedy Festival eller til DM i stand-up. Derudover har han indtaget internationale scener i både Malmö og Göteborg for International Comedians, ligesom han har optrådt på flere Comedy Clubs i San Francisco og markeret sig i showet There Goes The Neighbourhood. Derhjemme har han nærmest været rundt i hele Danmark til klubaftener og har været en vigtig del af Comedy Nights on Tour og HCA-festivalen i Odense. Kaspar har delt scene med stort set alle de største navne i dansk stand-up og kunne senest opleves til Comedy Mod Cancer på Bremen Teater.

I dag kan du også møde ham på hans egen comedyklub, Knock Knock Comedy Club i hjertet af København – et sted med tema­shows, klubaftener og open mics, hvor du med garanti kan fange nogle af de allerstørste inden for comedy.


Comedy på Baderen vender herefter tilbage hver måned med nye komikere, altid på en tirsdag.
Glæd dig til masser af grin, god stemning og hyggelige aftener i hjertet af Danmarks nye comedycentral, Slawelse.

Her kan du finde mere info.

.event-info a {
color: #b8b8b8; /* Hvid tekstfarve */
text-decoration: none; /* Fjerner standard understregning */
}

.event-info a:hover {
color: #fbae25; /* Hover farve */
text-decoration: underline; /* Tilføjer understregning ved hover (valgfrit) */
}

 

Information


+45 5850 1070

Sdr. Stationsvej 3-5, 4200 Slagelse
 

Musikhusets kontor – åbningstider:

Tirsdag: 13-16

Torsdag: 13-16

Ledsagerkort:

Ved gyldigt ledsagerkort og ønske om køb af ledsagerbilletter kontaktes Billetten på:
+45 7020 2096

Info om gavekort og billetter:
klik her

FaQ:
klik her

Praktiske oplysninger

TIDPUNKT

Dato: 19:00
Kl: 19:00
(Dørene åbner en time før koncerten)
Sted: BADEANSTALTEN
STATUS: Køb billet, Comedy på Baderen, Comedy