Comedy på Baderen
Vi åbner dørene til et nyt kapitel af grin og god stemning, når vi præsenterer Comedy på Baderen, Slagelse Musikhus’ comedykoncept, hvor latteren skummer og stemningen bobler.
I de unikke, intime rammer på Badeanstalten inviterer vi til ægte stand-up-aftener, hvor publikum bades i jokes, musikalsk timing og uventede punchlines i stearinlysets skær. For få knaster kan du opleve tre af landets mest interessante komikere, både etablerede navne og morgendagens stjerner, der alle er klar til at levere deres bedste jokes. Altid en tirsdag – én gang om måneden i sæsonen.
Vi løfter løbende sløret for resten af de spændende stand-up komikere, der besøger ‘Comedy på Baderen’.
Aftenens line-up: Thomas Warberg, Mads De Krak & vært: Louise Lorentzen
Thomas Warberg har placeret sig som en af landets absolut skarpeste og teknisk mest overlegne komikere. Han går altid direkte efter comedy’ens kerne: det latterligt sjove – uden indpakning og fine fornemmelser.
Thomas Warberg er kendt fra populære tv-programmer som Klipfiskerne, Live fra Bremen og Stormester, men også fra de største scener i landet, hvor han har turneret med sine anmelderroste onemanshows. Senest har du kunne opleve ham på scene ved Tivoli Revyen 2025.
Den charmerende og talentfulde komiker, Mads de Krak, har med over 8 års erfaring på scenen og utallige succesfulde optrædener i hele landet bevist sig som en dygtig komiker, der kan sprede latter og glæde i sit publikum.
Mads har en charme som er smitsom, og hans tilstedeværelse på scenen fanger øjeblikkeligt publikums opmærksomhed.
Hvis du booker Mads kommer du til at grine! Specielt når han bruger sin evne til at tage hverdagens små og store begivenheder og forvandle dem til hylende morsomme fortællinger, der gør latteren til eneste udvej.
Hans observante øje og skarpe replikker gør det muligt for publikum at genkende sig selv i hans fortællinger, hvilket skaber en særlig forbindelse og masser af latter.
Mads gør en dyd ud af at skabe et unikt show, hver gang han træder op på scenen. Uanset om det er en julefrokost, konfirmation, bryllupsreception eller andet, sørger han for at levere et show, der er personligt og unikt til netop dit arrangement. Publikum er oftest begejstret for at Mads er imødekommende og lytter til deres ønsker og behov.
Louise Lorentzen debuterede i starten af 2022 og selvom hun er nyere komiker kompenserer hun ved at være gammel. Louises bruger sin omfattende livserfaring til at underfundigt belyse livet fra andre vinkler med et tykt lag selvironisk charme. Louise fylder snart 40, og slet slet ikke færdig.
Comedy på Baderen vender herefter tilbage hver måned med nye komikere, altid på en tirsdag.
Glæd dig til masser af grin, god stemning og hyggelige aftener i hjertet af Danmarks nye comedycentral, Slawelse.