Comedy på Baderen
Vi åbner dørene til et nyt kapitel af grin og god stemning, når vi præsenterer Comedy på Baderen, Slagelse Musikhus’ comedykoncept, hvor latteren skummer og stemningen bobler.
I de unikke, intime rammer på Badeanstalten inviterer vi til ægte stand-up-aftener, hvor publikum bades i jokes, musikalsk timing og uventede punchlines i stearinlysets skær. For få knaster kan du opleve tre af landets mest interessante komikere, både etablerede navne og morgendagens stjerner, der alle er klar til at levere deres bedste jokes. Altid en tirsdag – én gang om måneden i sæsonen.
Vi løfter løbende sløret for resten af de spændende stand-up komikere, der besøger ‘Comedy på Baderen’.
Anders Nielsen, Niclas Vingaard & vært: Sofie Skriver
Headliner: Anders Nielsen – Håndværker om dagen, komiker om aftenen
Anders Nielsen lever et liv med kontraster – murstøv og mikrofonskabt latter. Som håndværker i dagtimerne og standupkomiker om aftenen, har han en helt særlig tilgang til comedy: jordnær, relaterbar og med masser af kant.
Det dobbelte liv giver Anders adgang til to verdener – og det mærkes i hans materiale. Han bringer håndværkerens no-bullshit-attitude og hverdagens skæve øjeblikke med sig op på scenen, hvor han med tør humor, skarpe observationer og et glimt i øjet får publikum til at både grine og nikke genkendende.
Hans historier spænder fra liv på byggepladsen til livskriser, IKEA-ture og sociale absurditeter – og uanset emnet er leveringen præcis, personlig og umiskendeligt Anders Nielsen.
Middelact: Niclas Vingaard
Niclas Vingaard er en ung fremadstormende komiker! På trods af han kun er 22 år har han allerede formået at være med ude og varme op for navne som Heino Hansen, Lasse Rimmer og Simon Talbot. Derudover har Niclas også medvirket i showet Wulff og Venner der har over 130.000 visninger på youtube.
Niclas markedere sig for alvor på den danske stand-up scene i 2018 hvor han kom i semifinalen til DM i stand-up, der blev sendt på landsdækkende tv.
Niclas er god og nærværende når han optræder og formår at finde emner publikum både kan nikke genkendende til, mens de griner højt af Niclas! Han har trods sin unge alder stor erfaring med forskellige arrangementer, hvilket gør at Niclas kan underholde til både din firmafest, skolearrangement, bryllup, eller noget helt fjerde! Så tøv ikke med at kontakte os for et 100% uforpligtende tilbud!
Vært: Sofie Skriver
Sofie Skriver er den alsidige og erfarne type kunstner inden for komik, der kombinerer stand up og improvisation med en stærk tilstedeværelse på scenen.
Med en underspillet facon deler hun ud af sig selv om livet som menneske, kvinde og mor. Forvent spontanitet og skarpe punchlines og at improvisationens kunst er i højsædet.
Med over 10 års erfaring inden for TV og scenekunst som både stand up og improkomiker og skuespiller, har Sofie udviklet en solid baggrund og ekspertise, der afspejles i hendes professionelle optrædener.
Sofie Skriver har bidraget til flere populære podcasts og radioprogrammer, herunder:
- **R8dio som karakteren “Inge”**
- **Dybt Go’nat DK**
- **Brian Mørk Show**
- **De Satiriske Lege (Radio4)**
- **To Runde Skarpe og en Ørn**
- **Under udvikling**
- **Specialklassen Sommersatire (Radio4)**
Comedy på Baderen vender herefter tilbage hver måned med nye komikere, altid på en tirsdag.
Glæd dig til masser af grin, god stemning og hyggelige aftener i hjertet af Danmarks nye comedycentral, Slawelse.